Om kurset ”Bløde og stive børn”
Som børnebehandler ved du, at børn, der er enten meget bløde eller stive, ofte er mere udfordrende at hjælpe til en god motorik og et godt bevægemønster.
For at kunne støtte dem bedst muligt, er det vigtigt ved bløde børn at skelne, om der er tale om hypermobilitet eller lavtonus. Og ved stive børn, om der er tale om forhøjet muskeltonus, eller om det skyldes udfordringer med motorisk kontrol og muskelkoordination.
På dette kursus lærer du om:
Teoretisk forståelse
Få en grundlæggende forståelse af muskeltonus og andre neurologiske forhold, der kan resultere i både hypertoni og hypotoni, samt de differentialdiagnostiske overvejelser, der følger med.
Hypermobilitet
For at skelne mellem hypotoni og hypermobilitet dykker vi ned i hypermobilitet hos børn. Vi ser på, fra hvilken alder diagnosen kan stilles, hvilke metoder og værktøjer der anvendes, og hvordan diagnosen relaterer sig til tilstande som Ehlers-Danlos syndrom.
Forskellige former for muskelstivhed
Få indsigt i, hvordan du kan skelne mellem forskellige former for muskelstivhed, og hvordan denne forståelse kan bruges til at skræddersy din indsats.
Skræddersyet indsats
Vi bruger din viden fra Corecare basiskurserne til at finde øvelser, der har til formål at aktivere muskelaktiviteten omkring leddene, og tilføjer øvelser baseret på din nye viden om muskeltonus.
Undervisningsform
Kurset omfatter et digitalt læringsforløb kombineret med et praktisk seminar.
Det digitale læringsforløb består primært af teoretisk indhold suppleret med kliniske overvejelser og videocases. Denne kombination sikrer en grundig forståelse og anvendelse af teorien.
Undervisningsmaterialet bliver tilgængeligt 6 uger før det praktiske seminar, hvilket giver dig tid til at studere og reflektere over materialet inden den praktiske opfølgning på seminaret. På seminaret bygger du videre på din teoretiske viden og får muligheden for at anvende det lærte i praksis.
Efter seminaret vil du fortsat have adgang til undervisningsmaterialet i 6 uger, så du i alt har 12 ugers adgang. Dette sikrer, at du kan integrere din nye viden effektivt i din kliniske hverdag.
Byg videre på din grundviden
Vores vidensunivers er bygget op om Corecare basiskurserne, der er skabt til at give dig en solid grundviden - også selvom du er erfaren inden for dit fag.
Basiskurserne er adgangsgivende til en række specialekurser og workshops, der er skabt for at klæde dig godt på til at håndtere de emner og problemstillinger, som du typisk vil møde i dit arbejde med babyer og børn.
Når du har gennemført Corecare basis 1 & 2, kan du frit vælge mellem de øvrige kurser.
Du kan læse mere og se alle vores kurser til manuelle behandlere herunder.
