Børnehave og SFO 

Kender du:

Nohr på 5 år, som ikke kan sidde stille og hele tiden forstyrrer samlingen?

Karla på 4 år, som trækker sig fra fællesskabet og fysisk aktivitet?

Villads på 3 år, som slår og bider de andre børn?

Merle på 16 måneder, som endnu ikke rejser sig op på benene?

Og vil du gerne have værktøjer, der nemt kan implementeres i hverdagen og ikke kræver ekstra ressourcer, som hjælper børnene og frigør mere tid til nærvær og omsorg?

Vores kurser giver dig en grundlæggende indsigt i, hvordan motorikken og sanseapparatet påvirker barnets adfærd, trivsel, overskud samt sociale og motoriske færdigheder. Du får den nødvendige viden til at integrere små justeringer, lege og aktiviteter i hverdagen, som uden ekstra ressourcer kan støtte det enkelte barn både i leg, sociale interaktioner og læring—til gavn for hele gruppedynamikken.

Hvad kan du bruge den viden til?

Inden for motorikken

Vores kurser giver dig en klar forståelse af, hvad der ligger bag barnets motorik, så du kan handle præcist og effektivt. Med denne viden vil du kunne spotte, om motorikken er udfordret på grund af dårlig balance, manglende kropsstabilitet eller koordineringsproblemer. Vi viser dig, hvordan du med enkle tests og målrettede lege kan styrke barnets motoriske færdigheder og fremme deres glæde ved bevægelse.

Hvem hjælper det?

Det motorisk usikre barn, der ofte snubler, kæmper med at cykle, spille bold eller klatre. Med viden fra vores kurser kan du hjælpe barnet med at opbygge selvtillid og færdigheder, så det bliver mere trygt ved fysisk aktivitet.

Barnet, der trækker sig fra aktiviteter og undgår fysisk udfordring. Ved at genkende barnets udfordringer kan du vælge aktiviteter, der matcher barnets behov og motiverer det til at deltage. På den måde kan du hjælpe barnet med at finde glæde i bevægelse og fysisk leg.

Hele børnegruppen, ved at løfte den generelle motorik. Når alle børns motoriske færdigheder forbedres, vil de opleve større glæde ved bevægelse og blive mere færdige. Resultatet er en mere aktiv, engageret og harmonisk gruppe.

Inden for adfærd

Vi dykker ned i de mange måder, sanseintegrationen kan blive forstyrret på, og hvordan disse forstyrrelser kan påvirke barnets adfærd. Du får indsigt i de forskellige årsager til sanseintegrationsproblemer, så du kan identificere den specifikke årsag hos det enkelte barn. Med denne viden kan du tilrettelægge lege og aktiviteter, der er skræddersyet til barnets unikke udfordringer, og dermed støtte barnets trivsel og udvikling.

Hvem det hjælper

Det motorisk urolige barn, der har svært ved at sidde stille i samlinger og ofte forstyrrer gruppen. Med vores viden kan du finde strategier, der hjælper barnet med at finde ro og forbedre sit fokus.

Barnet, der konstant bliver distraheret og har svært ved at holde opmærksomheden. Du vil få indsigt i, hvordan du kan tilrettelægge aktiviteter og tiltag, der fremmer bedre koncentration.

Det udadreagerende barn, som ofte ender i konflikter og kampe. Du får redskaber til at afdække, om adfærden skyldes sanseintegrationsproblemer eller smerter. Med denne viden kan du skabe aktiviteter, der hjælper barnet med at håndtere frustrationer på en mere konstruktiv måde.

Det sensitive barn, der bliver irriteret af ting som strømper, der strammer, eller tøj, der kradser. Du får redskaber til at tilpasse både omgivelserne og aktiviteterne, så barnet bliver mere komfortabelt og mindre påvirket af sensoriske udfordringer.

Hvad får du?

  • Skræddersyede redskaber til at identificere, hvor hovedproblemerne ligger, så du kan sætte ind med præcise løsninger.
  • Målrettede lege og aktiviteter, der er tilpasset det enkelte barn, men som samtidig kan inkludere og gavne hele gruppen.
  • Aktiviteter og lege, der fremmer barnets inklusion i fællesskabet og giver dem flere succesoplevelser.
  • Små, praktiske greb og redskaber, som nemt kan integreres i din hverdag uden behov for ekstra ressourcer.
  • Et opslagsværk af inspirerende aktiviteter og lege indenfor hvert område, som du kan bruge direkte i din pædagogiske praksis

Og specifikt for vuggestuebørn

Du lærer, hvordan spædbarnets motoriske udvikling danner fundamentet for alle senere motoriske færdigheder. Med en forståelse for, hvordan barnet udvikler styring over kroppen, kan du lave små justeringer i greb, aktiviteter og lege, så du er med til at fremme udviklingen af de motoriske færdigheder og styrke barnets glæde ved bevægelse

Med denne viden kan du:

  • Støtte børn, der har svært ved at nå vigtige motoriske milepæle som at sætte sig op, kravle, rejse sig op og tage deres første skridt
  • Hjælpe børn, der virker usikre på benene og ofte snubler eller falder, så de bliver mere sikre i deres bevægelser
  • Støtte børn, der har motoriske udfordringer og derfor kæmper med at deltage i legen, så de kan blive en del af fællesskabet

Synes du, der mangler et kursus?

Eller er der et eller andet emne, som du gerne vil lære mere om? Så vil vi meget gerne høre fra dig herunder. Vi sætter stor pris på jeres input, fordi vi bestræber os på altid at tilbyde jer relevante og brugbare kurser. 

 

Se vores kurser til din faggruppe

Du kan læse mere om vores tilbud og de specifikke kurser til din faggruppe ved at klikke herunder.